Udstilling: Bliv klogere på kunstig intelligens i udstillingen AI & Dig
- Tid
- Hele dagen
- Sted
-
Næstved Bibliotek
Kvægtorvet 4,
4700 Næstved
Målgruppe
AlleBibliotek
Næstved BibliotekI samarbejde med
Kommunikations- og teknologimuseet ENIGMAKunstig intelligens kommer til at forme vores fremtid på et væld af områder. Men hvad har historisk banet vej for de nuværende, teknologiske nybrud? Hvordan fungerer kunstig intelligens egentlig? Og hvad bør vi alle være bevidste om i vores brug af kunstig intelligens? Både i den nære dagligdag og på et større samfundsniveau?
Udstillingen rummer et væld af interessante facts, dilemmaer, udstillede genstande og små hands-on aktiviteter, der pirker til nysgerrigheden og vækker til refleksion om alt det nye, vi som samfund står over for. På kulturnatten har du rig mulighed for selv at gå på opdagelse blandt udstillingens 5 temaer og komme godt rundt om, hvad der rører sig omkring kunstig intelligens her og nu.
AI – et teknologisk nybrud
Nye teknologier har altid været båret frem af håb og drømme. Og dét oplever vi i høj grad i disse år, når det kommer til den vilde udvikling, kunstig intelligens gennemgår.
Udstillingen udfolder fordele og ulemper ved kunstig intelligens ud fra fem forskellige roller og funktioner, AI kan have: rollen som ekspert, bedrager, beskytter, hjælper og ven. I hvert tematiserede udstillingsmodul inviteres publikum til at gå på opdagelse i kunstig intelligens’ muligheder og faldgruber. Her får du mange spørgsmål. Svarene skal du selv finde.
Udstillingen er for både børn og voksne og gratis at se. Den kan både opleves i den betjente og selvbetjente åbningstid – mød blot op og gå på opdagelse.
Mød også tre tech-eksperter under udstillingsperioden
Under udstillingsperioden besøger ENIGMA også Næstved Bibliotek for en aften med det interessante koncept AI-brevkassen. Her besvarer tre medbragte eksperter indkomne spørgsmål om kunstig intelligens ligesom der også er mulighed for at publikum kan få besvaret egne spørgsmål.